En SA50 SART (Search and Rescue Transponder) giver en enorm forøgelse af mulighederne for at du bliver fundet af dem, som prøver at redde dig. SA50 udsender et signal, der opfanges af radaren i redningsfly og både, så de kan styre direkte mod dig.
SA50 er den mindste og mest kompakte SART-enhed på markedet. Den er let at gemme af vejen på det rigtige sted ombord. SA50 kan passes ind på alle både, selv om pladsen er begrænset. Opstår der en ulykke, som gør det nødvendigt at aktivere SA50, sker det i løbet af få sekunder. SA50 begynder straks med at udsende positionssignalet.
SA50 vil fortsætte med at udsende signalet i otte timer. Sat i standby, er driftstiden hele 96 timer. Apparatet er udstyret med et batteri, der klassificeres som ikke-giftigt. Batteriet har en levetid på fem år. SA50 har en selvtest-funktion, hvor den konstant tjekker at alt er i orden - din garanti for at systemet virker, hvis uheldet skulle være ude.
Sådan virker SART
Når SA50 er udløst, står apparatet standby. Den aktiveres når den efterfølgende rammes af strålen fra en radar. Det udløser et signal, som består af 12 pulserende "bip". Det pulserende signal vises som punkter på radarskærmen ombord på redningsfartøjer. Punkterne viser ikke kun retningen mod den nødstedte, men også afstanden mellem redningsfartøjet og den som er i nød og har aktiveret SA50.