WR20 er en unik, trådløs fjernbetjening. Den lille, vandtætte enhed kan vise data og kontrollere udstyr og instrumenter, som er tilsluttet SimNet, f.eks. kortplottere og ekkolod i NavStation serien, radar, autopilot og instrumenter. For første gang er det også muligt at bruge en fjernbetjening til at styre en fastmonteret VHF radio. Ved hjælp af Bluetooth kan WR20 også bruges som ”håndsæt” for en mobiltelefon.
Du får kontrol og overblik ved hjælp af et enkelt og intuitivt menusystem på WR20. Uanset hvor du befinder dig om bord, giver fjernbetjeningen adgang til den information, du behøver her og nu. Dette øger sikkerheden. Du kan skaffe dig overblik og foretage justeringer, selv om du ikke fysisk befinder dig ved navigationsstationen om bord.
Når du sætter basestationen til WR20 til SimNet, vil den genkende den og give adgang til alt kompatibelt udstyr. Enklere kan det ikke blive. Kontrolenheden er vandtæt og tåler brug på dækket i dårligt vejr. WR20 har et kraftigt batteri, som giver lang levetid. Når du ikke bruger fjernbetjeningen, placeres den i ladestationen, som sørger for,at apparatet altid er klart til brug.
WR20 har et fleksibelt og enkelt menusystem, som kan skræddersys til dine behov og det udstyr, du har om bord. Det betyder, at fjernbetjeningen egner sig om bord på de allerfleste både. Fiskere kan fjernstyre autopiloten. Kapsejlere kan hele tiden have kontrol med vinden.
Trådløst VHF håndsæt
Har din båd en VHF radio, der kan kobles til SimNet, kan WR20 bruges som et komplet trådløst håndsæt. WR20 får alle VHF funktionerne, og apparatet kan også bruges til at kommunikere med mandskabet via intercom. Når WR20 kobles sammen med en VHF radio, behøver du simpelthen ikke en håndholdt VHF. Det giver lavere udgifter, og udstyret optager mindre plads om bord.
Mand over bord
WR20 øger sikkerheden, fordi du altid har adgang til navigationsudstyrets mand over bord funktion. Skulle uheldet være ude, trykker du knappen ned på den trådløse fjernbetjening. Bådens position lagres automatisk i hukommelsen til den tilsluttede NavStation enhed. Fordi positionen blev registreret, da uheldet indtraf, er muligheden for at finde personen, som faldt over bord, større, og liv kan reddes. Sejler du solo, kan WR20 også bruges til at lægge båden op mod vinden via autopiloten, hvis du skulle falde over bord.
Simrad WR20 kan brukes sammen med:
Simrad GB40
Simrad AP28 Autopilot
Simrad AP24 Autopilot
Simrad IS20 Instrumenter